Mit navn er Jacob, jeg er søn af Dennis som ejer Thy Savværk.
Jeg designer og producerer medaljer i træ, som tilpasses jeres løb – med fx logo, løb, navn og dato. Alle medaljer lasergraveres i sort/hvid og har et enkelt, stilrent og bæredygtigt udtryk. Det er en anderledes medalje, som deltagerne lægger mærke til og tager med sig hjem som et minde.
Men det, der gør mine medaljer helt unikke, er historien bag dem:
Jeg er spastisk lammet i venstre side og har aldrig haft mulighed for at dyrke sport som fodbold. I stedet fandt jeg en anden måde at være en del af sports fællesskabet på – ved at skabe. Medaljerne er min hobby og min passion, og hvert design bærer et lille stykke personlighed og vilje.
Det, jeg tilbyder:
- Lasergraverede medaljer i træ
- Design i sort/hvid med jeres logo, navn, dato m.m.
- Passer til alle slags løb – børneløb, motionsløb, halvmaraton osv.
- Bæredygtigt materiale og professionelt resultat
- En stærk historie, I kan vælge at dele med jeres deltagere






























